Gratis yatzy spil

Har du hverken terning eller papir? Og leder du efter en nem, gratis og sjov måde at spille yatzy på? Så er du kommet til det helt rigtige sted!

Du finder spiludgaver for enhver smag: Vil du spille en hurtig solo-runde for at forbedre dine færdigheder, så du er klar til at slå din familie? Eller vil du deltage i multiplayer dueller mod både fremmede eller venner? På Yatzy Online finder du det hele!

yatzyonline

Hyg jer med gratis Yatzy

Vil du have et spil, der både giver udfordring og underholdning? Så er yatzy lige noget for dig! Det klassiske terningespil er perfekt til at samle folk af alle aldre, uanset om I er hjemme, på ferie eller bare hygger. Spillet handler ikke kun om held; det kræver også lidt strategi.

Man skal tænke over, hvordan man bedst kan score point, og hvilke terninger man skal beholde for hvert kast med terningerne. Det gør det til en sjov udfordring, og der er altid plads til lidt venskabelig konkurrence.

Kom nemt i gang med yatzy

Yatzy kan godt virke lidt uoverskueligt, hvis man aldrig har spillet før. Derfor får du her en hurtig gennemgang af spillet, så du nemt kan komme i gang. I yatzy skal du opnå bestemte kombinationer med de fem terninger. Man holder styr på sine point og kombinationer med pointblokken, hvor du skriver point ned, hver gang din tur er slut.

Pointene afhænger af kombinationen og antallet af øjne på terningerne. I den øverste sektion af scorearket, er pointene altid summen af terninger, der viser et bestemt antal øjne. Har du 4 2’ere, er dit samlede antal point i kategorien 2’ere altså 8.

I den nederste sektion af pointblokken kan pointene være fastsat. For eksempel får du 30 point, hvis du får en lille straight. Hvis du får en stor straight, får du 40.

Spillet kræver både held, strategi og en del tålmodighed – et spil kan nemt tage 30 minutter! Alle spillere kaster med terningerne tre gange pr. runde for at kunne score point i 13 forskellige kategorier, såsom par, tre ens, hus, lille straight og Yatzy (fem ens).

Spil gratis Yatzy online

Hvis du ikke har et scoreark på papir eller nok terninger til et spil, er gratis, online yatzy den perfekte mulighed til at have det sjovt med spillet. Det er nemt at komme i gang med spillet, og uden scorearket på papir, er det meget nemmere at holde styr på alle jeres point. I skal ikke tænke over at udfylde felterne eller lave en masse hovedregning – det hele bliver udfyldt for jer.

Variationer af Yatzy

Der er mange forskellige variationer af yatzy: blandt andet kan det spilles med forskellige antal terninger. Yatzy med fem terninger er den klassiske udgave, og er en god introduktion til spillet. Her lærer du alle de grundlæggende regler, får øvet dine færdigheder og bliver bedre til at holde styr på de mange kombinationer. Der er også andre udgaver, hvor du spiller med flere terninger: Maxi yatzy, som spilles med seks terninger, er blandt andet lidt mere udfordrende end den klassiske udgave. Her skal man holde styr på flere kombinationer, såsom “seks ens” og “royal straight”. Ved maxi yatzy kræver det altså lidt mere taktik, så det kan være mere oplagt til de mere øvede.

Ofte stillede spørgsmål

Der er mange kombinationer og regler at holde styr på i yatzy. Derfor har vi har samlet nogle af de mest typiske spørgsmål her:

Hvordan spiller man Yatzy?

Yatzy er et terningespil, hvor målet er at få bestemte kombinationer og få så mange point som muligt. Man kan være 2-6 spillere, og alle skal forsøge at få så mange forskellige kombinationer som muligt.

Hvor mange gange må man slå i Yatzy?

I hver runde må alle spillere lave tre kast med terningerne for at opnå en bestemt kombination. Har man ikke de rigtige terninger til den ønskede kombination, eller er man ikke tilfreds, kan man også vælge at skrive 0 point ved en valgfri kombination.

Hvad er forskellen på hus og fuldt hus i Yatzy?

“Hus” og “fuldt hus” er den samme kombination, bare forskellige betegnelser. “Hus” kombination er et par og tre ens, eksempelvis 2 3’ere og 3 4’ere.